Vis mig din køkkenvæg, og jeg skal sige dig, hvilket årti du kommer fra. Nej, den gælder måske ikke helt, for meget retro er blevet moderne igen, og mange spritnye trends får aldrig rigtig fat. Alligevel er der særlige kendetegn ved en køkkenvæg, der går igen, hvis du kigger på den gennem en linse, der samler årtiets trends og tendenser.
1930’ernes køkken
Hvordan så væggene ud i 1930ernes køkken, hvis du kunne titte ind ad vinduerne her? Interiørmoden i dette årti var meget påvirket af Art Deco-stilen og modernismen, som kredsede omkring rene linjer, geometriske former og stærke farver. På væggen ville du ofte støde på storladne spejle. Der var tapet, tæpper, spisebordsstole polstrede med grafiske mønstre af eksempelvis solopgange og zigzag-kanter. Man brugte krom og andre skinnende metaller til at skabe en fornemmelse af glamour – herfra kom også de semivulgære spejles popularitet. Den abstrakte kunst blev også mere udbredt i 30’erne, og kunstnere som Kandinsky sås ofte på væggene. De naturlige materialer som sten, marmor og vægdekoration til køkken i træ var også at se rundtomkring som godt og blandet. Dette til trods for at modernismen faktisk dikterede en strømlinet indretning.
Et køkken i 70’erne
Hvis vi springer frem i tiden til 1970’erne, sås hippiekulturens indflydelse tydeligt. Her var fokus på at kunne udtrykke sin individualitet. Populært på væggen var fx macramé, som er en kunstform og knytteteknik, der består af forskellige træk og knuder med en bestemt type garn. Heraf kan man lave dekorative vægtæpper eller planteophæng til køkkenet, som giver en fin bohemeatmosfære.
Tidens eksperimenteren med psykedeliske stoffer kom til udtryk i en forkærlighed for kraftige farver, svungne mønstre, surrealistiske billeder og også den karakteristiske Andy Warhol-pop-art. Naturmaterialer som rattan, flet og træ blev også brugt til at skabe dekorativt interiør. Alt i alt sås i 70’erne en mere afslappet indretningsstil, hvor det håndlavede og hjemmegjorte også havde en plads.
Det moderne 2020 køkken
Hvad så hvis vi tager endnu et spring til et årti, der minder mere om i går, nemlig 2020’erne? I dag bærer vores køkkenvægge ofte botaniske print. Måske skyldes det vores øgede fokus på natur og bæredygtighed. Det kan også være en flugt fra alt det kunstige, al plastikken og elektronikken fra vores hverdag.
Minimalisme er også en ting i vores årti. Sammen med de neutrale farver hersker de rene linjer, og vægdekorationen skal helst heller ikke gøre alt for stort væsen af sig. Selve kunstværket må dog godt være stort, så det kan hænge for sig selv i et større rum.
Vi er også glade for at blande materialer og teksturer i vores interiør. Her kommer naturmaterialerne ind i billedet igen – bogstaveligt talt. For vi er blevet glade for at hænge træ op på væggen. Enten som træramme eller som selvstændig træpynt. Ved at blande materialerne og medtage det naturlige kan vi bedre personliggøre vores indretning, hvilket også er en væsentlig del af den moderne køkkenstil.
Vi kan se, at selvom farverne, mønstrene og tidens fokus har ændret sig, er der flere ting, som rejser med os gennem tiden. Det er blandt andet de naturlige materialer som træet, og den konstante søgen efter at gøre rummet til vores eget.