12 tips til en personlig indretning

Et af de vigtigste elementer i boligindretning er, at du er tilfreds. Derfor er det vigtigt, at du indretter din bolig personligt. Derfor har vi i Byggecentrum samlet 12 tips til, hvordan du sørger for at skabe mere personlighed i din bolig. Byggecentrum er Danmarks største byggeudstilling, hvor der er rig mulighed for at samle inspiration til sin boligindretning. Udstillingen er 28.000 kvm stor, og byder på over 130 forskellige udstillere – både nogle fra store, veletablerede brands, men også fra små, innovative brands.

  1. Det må gerne se brugt ud

Det lyder måske lidt mærkeligt – men at lejligheden ser lidt ’brugt ud’, skaber stor personlighed. Det kan for eksempel være lidt slidte trægulve, gammeldags radiatorer og diverse møbler og interiør fra den lokale genbrug. Hvis du ikke er til genbrug og stadig vil skabe personlighed, så kan du bevidst gå efter møbler i materialer som mørkt træ og patineret læder, der også skaber god kontrast i hjemmet.

  1. Former er fine

Når du indretter, bør du overveje forskellige former – så alt ikke bliver firkantet. Hvis du ikke har nogle runde møbler, så kan du tilføje lamper og nips, der bryder de lige linjer – det kunne for eksempel være et rundt gulvtæppe.

  1. Møblerne på skrå

Når du indretter, kan du prøve at sætte møblerne på skrå – for møbler behøver ikke være stillet langs med eller ret ud fra væggen – det bryder de lige linjer og skaber en øget dynamik i dit hjem.

  1. Forskelligt møbeldesign

Alt i hjemmet behøver ikke passe sammen – du kan for eksempel sagtens have 4 forskellige stole rundt om spisebordet – de behøver ikke at være ens, være i samme stil eller samme farve – jo mere forskellige de er, jo mere giver du rummet et personligt udtryk. Hvis du ønsker et helstøbt udtryk, kan du vælge forskellige stoler, men holde dem i samme farve, så der stadig er en form for ensformighed.

  1. Bland forskellige materialer

Farver og former er ikke det eneste, der skaber kontrast i hjemmet – du kan også gå efter forskellige materialer, som er modstridende – som for eksempel marmor og træ, der bryder med andre af de stringente overflader i rummet.

  1. Lad være med at glat hjemmet ud

Normalvis bruger man sengetæpper og lign til at skjule det krøllede sengetøj – men prøv i stedet at lade det sporadiske look komme frem, og se hvordan det gør hjemmet mere personligt. Det samme gælder puder og tæpper i sofaen, der også ser indbydende ud, hvis det ikke er helt nystrøget og foldet sammen.

  1. Overflader med struktur

Gå efter at skabe struktur i overfladerne – gå efter vægdekorationer med ujævne overflader, for eksempel vægplatter af keramik eller håndmalede værker. Du bryder der med den glatte overflade på væggen. Til gulvet kan du for eksempel gå efter et ryatæppe, der er rart for fødderne, men som også danner struktur og skygger i overfladen.

 

  1. Asymmetri er vejen frem

Du kan fremhæve det asymmetriske look ved at udstille forskellige genstande i en bogreol – du kan her mikse bøger, planter og skulpturer, der til sammen giver et gennemført udtryk. Hvis du vil holde dig til de neutrale farver, kan du vende bogryggen mod væggen.

  1. Unikke og personlige genstande

Giv plads i hjemmet til unikke og personlige genstande – det giver virkelig meget personlighed til hjemmet. Det kan være tegninger fra børnene, hjemmelavet keramik, eller et nostalgisk minde fra dine bedsteforældres hjem. Der er mange muligheder!

  1. De magiske tal

Udover gode moraler, har eventyr lært os, at der findes magiske tal – og dem kan du bruge i din indretning, hvor du placerer nipsting og genstande sammen i antal af tre, syv og ni, da det bidrager til at skabe en dynamisk samling, der tilfredsstiller hjernen.

  1. Bland stilarter

Et hjem kan nemt blive monotont eller ligne en tidslomme, hvis du kun indretter med én stil. I stedet kan du dyrke det eklektiske ved at blande forskellige stile og tider, så boligen bliver både unik og personlig.

  1. Ud med det klinisk hvide køkken

Der er mange muligheder i køkkenet – du kan for eksempel friske køkkenet op ved at blande keramik i dit service, så det hvide stel får lidt modspil. Du kan også bruge forskellige farver – for eksempel findes Royal Copenhagens Contrast Krus i et væld af farver. Du kan også finde en flot holder til opvaskebørsten, eller købe en pæn beholder til sæbe – generelt kan du lave mange detaljer i køkkenet om, så de er med til at gøre køkkenet mere personligt. Hvis du er frisk på et større projekt, kan du også udskifte bordpladen af en bordplade af massivt træ.